Fornøjelseslæsning <3
Personligt pensum for Q1 og Q2
En af mine intentioner for i år er at læse en bog om måneden. De andre handler om at huske at danse og bade og skrive meget. De handler om at finde mig til rette med mit nye navn hen ad vejen og om at tage nederdel på lidt oftere, i stedet for jeans og jeans og jeans. Jeg er i et Venus Profection Year, trods alt.*
*Profection Year, eller Annual Profections, er en traditionel, astrologisk timing-technique, hvor en planet er Timelord for dit år. Det indgår også som en del af undervisningen på mit kommende astrologikursus, Lev Dit Chart. Det bliver et fuldstændigt magisk forløb, og der er åbent for early-bird tilmelding nu.
En bog om måneden er lidt mere end, jeg har fik læst sidste år, og det føles som et godt commitment. Og så kan jeg godt lide følelsen af, at bøgerne får en årstid på den måde. Det betyder også, at det ikke kan være kæmpe, tykke romaner, så meget får jeg ikke læst 4 pleasure i øjeblikket. Det bliver altså små eller smalle bøger, man kan samle op og lægge fra sig sådan relativt ubesværet — i modsætning til min datter, der forleden slugte 160 sider på en søndag i en vidunderlig fantasybog, altså wow, hvor dejligt at kunne overgive sig til fiktionen på den måde. Og hvor dejligt at kunne dele glæden ved bøger med hende.
Bøger er særlige, fordi tiden bliver bundet ind i objektet. Sanseligheden får en struktur og en timeline via bogens udformning. Du kan kun være tilstede på én side ad gangen. Hænderne interagerer med fladen, papirets tekstur. Fysiske bøger er anderledes end lydbøger, der også kan noget, men som for mig ikke medvirker til nærvær og fordybelse i helt samme grad. Bøger kræver hænderne. Det elsker jeg.
Ind til videre har jeg mest læst poesi og kortprosa i år; Jeg sidder også med noget mere fagligt forankret litteratur på sidelinjen — men som altså ikke følger samme rytme som pleasure-læsningen. Som en lille Spiritual-Creative Public Service kommer her en gennemgang af mit fornøjelsespensum for årets første og andet kvartal.
Januar: Winter Hours, Mary Oliver
Jeg valgte selvfølgelig den her bog til tiden på grund af titlen. Og fordi Mary Oliver er medin mod meget. Sidste vinter genlæste jeg en anden vinterbyg, nemlig Wintering af Kathrine May. May skriver en personlig fortælling om at lære at geare ned, lære at være med det, der er tungt eller svært eller koldt også.
Olivers Winter Hours er en samling af kortere, autobiografiske prosatekster og prosadigte. Det er tekster, der handler om at trække sig ind i sig selv og genfinde fokus og evnen til at skrive. Det er tekster, der handler om naturen og om at skrive som et arbejde.
Der er også nogle af teksterne, der bliver meget litterære og analytiske, når hun skriver om Robert Frost og Walt Whitman og Edgar Allan Poe. Det var ikke mine yndlingstekster i bogen, de føles mere som at læse på universitetet og mindre som at få et kram af Mary Oliver. Og jeg var især på udkig efter det sidste der midt i januars mørke.
Det fik jeg især i teksten Building the House. Det er en tekst, der handler om en lille træhytte, som Mary Oliver byggede som aktiv, nærmest muskulær modvægt til skrivearbejdet, der hurtigt bliver hvirvlende og luftigt. Hun skriver, hvordan hun finder genbrugstræ og hamrer tingene sammen. Og en dag står der et hus.
Hun skriver:
“I was a poet, but I was away for a while from the loom of thought and formal language; I was playing. I was whimsical, absorbed, happy. Let me always be who I am, and then some.”
Februar: Being Aware of Being Aware, Rupert Spira
Den her lille bitte tynde bog means business. Rupert Spira er en non-dualistisk spiritual teacher, og bogen gør ret meget det, den siger, den vil gøre. Vise vej, skabe rum, bringe opmærksomheden tilbage til den der allestedsnærværende altings enhed, som vi så let glemmer eller overser, når livet hvirvler afsted. Det er en god bog, altså et godt redskab til projektet, men den er lidt tør og på den måde ikke så inspirerende, og jeg ville ikke anbefale den som indgangsdør til det non-dualistiske i hvert fald.
Hvis du er interesseret i den non-dualistiske tilgang og praksis, så kan jeg især anbefale Christopher Hareesh Wallis, hvis inspirerende arbejde og udvikling jeg har fulgt siden 2011. Hans mest berømte udgivelse hedder Tantra Illuminated og er en stor, udførlig indføring i den traditionelle, non-dualistiske eller tantriske tradition. Han har også skrevet Recognition Sutras, som er smuk og lidt mere dynamisk. Og Near Enemies of the Truth, som jeg ikke har læst, men som skulle være god intro for nybegyndere i de her tools.
Jeg bruger ikke selv ordet tantra, men foretrækker at sige radikal non-dualisme. Historisk har de to termer et stort overlap, og tantra i sin oprindelige, historiske tradition har ikke noget med det nyere, måske mere udbredte, tantra-sex. Det føler jeg altid er værd at nævne, for klarhedens skyld.
Marts: Wisdom of Madness, Hafiz
Titlen på den her bog er selvfølgelig vidunderligt nuts! Unhinged nærmest? Der er noget alkymisk, forvandlende og fortryllede over at turde træde ind i the madness og komme ud med en lille perle af visdom i hjertet, ik?
Men okay. Fandt den her i bogreolen, ved ikke hvor jeg har den fra, og må bare sige: Ikke min yndlings Hafiz-bog. Oversættelserne er træge og langsommelige og mangler i høj grad noget af den der lidt mere muntre og drillesyge energi, som jeg også forbinder med Hafiz’ tekster.
Det kan sagtens være, at det er sådan her de rent faktisk lyder, og der er også gyldne øjeblikke, men hvis man drømmer om den der lette, legende Hafiz-energi, så skal man vælge en anden bog. Klip til mit bogvalg for april.
April: I Heard God Laughing, Poems of Hope and Joy
Efter den der lidt drøje tur gennem marts-bogen blev jeg nødt til at selvmedicinere med en bog, jeg har læst mange gange: I Heard God Laughing — Renderings of Hafiz, Daniel Ladinsky. Dette er ikke en præcis og tekstnær oversættelse, men, som undertitlen også afslører: Renderings. Gengivelser. Udfoldelser.
Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at jeg i disse anspændte forårsmåneder valgte at læse en af de mest berømte persiske/iranske digtere. Hvis I har andre iranske forfattere, som er spiritual eller sanselige eller inspirerende, så del dem gerne i kommentarsporet, så alle kan få gavn af anbefalingerne.
Maj og juni
Okay, nu skal der tydeligvis ske noget andet end persisk poesi på læsefronten for mit vedkommende. Så er lige gået i gang med: The Year of Magical Thinking af Joan Didion. Jeg har altid været kæmpe kæmpe Didion fan, men har ikke læst den her endnu og den matcher et on-going softspot for alt der handler om sorg og sorgprocesser.
Plejer at sige, at min samlede Didion non-fiktion [We Tell Ourselves Stories To Live — Collected Non-Fiction], min computer og mit barn ville være de tre ting, jeg ville hive med ud, hvis huset brændte. Jeg ville formentligt også forsøge at få smidt nogle af mine mange planter overbord ud af et vindue, og så yde førstehjælp på dem på et senere tidspunkt. Men okay, I digress.
The Year of Magical Thinking er en sørgelig bog, der fortæller om tab af dem, vi elsker og holder af. Kan ikke sige så meget om den endnu, for er jo kun lige begyndt.
Det jeg godt kan lide ved Joan Didion som forfatter er, at hun så præcist og uden omsvøb skriver tingene, som de er. Det lyder som om hun kunne være Virgo med så meget præcision og ynde, det er hun ikke. Hun har dog Solen i sjette hus, Jomfruens hus. Det jeg er forelsket i ved Didions astrologi og hendes tekst er: Merkur i Skorpionen i allersidste grad af tegnet.
Når en planet står i allersidste grad af et tegn, den anaretiske grad, forstærkes og sammensnerpes energien på sådan en helt utroligt skarp og også lidt anstrengende måde også. Sikkert et helt ulideligt overkritisk sind at have bolig i (for hende) og helt vildt god læsning for os andre. Den her astrologiske placering ville også være et godt udgangspunkt for en fuldkommen afvikling af sindets overherredømme, eller bare: Ikke stole på dine tanker, de kender ikke hele sandheden. Tror ikke det var der, Joan Didion gik hen med sin Scorp-Merkur dog.
I juni måned planægger jeg at læse: Illuminations of Hildegaard af Bingen. Det her er en genner, som jeg glæder mig til at dykke ned i på ny. Hildegaard var en kristen nonne og mystiker, hun er måske det tætteste vi kommer på et ægte orakel i vores, nyere kulturarv, tænker jeg.
Hildegaard er kendt for at have skrevet om både urtemedicin og om sine nærmest psykedeliske visioner, og også om at beskrive tingene med stort nærvær. Hun var naturfilosof, komponist, abedisse, læge og forfatter. Et royal mess for the algorithm, hvis man lige tænker over det.
Det der optager mig særligt ved hendes væsen og projekt er selvfølgelig: A. At hun ikke ser det medicinske, healende og guddommelige som adskilte vejen gennem verden. Godt at huske for alle os i tiden nu, synes jeg. Og B. At hun overlevede sin samtid, basically.
Her er et link til noget af den musik, Hildegard komponerede.
NB: Skriv vildt gerne i kommentarfeltet, hvad du læser i øjeblikket, hvad du har læst eller glæder dig til at læse snart! Der skal nok komme en Part Two af den her pensumliste senere på året.
Reminders fra Uma
Lev Dit Chart＿ Der er allerede begyndt at komme tilmeldte til efterårets kursus, og jeg glæder mig så meget til at møde jer, der skal med. Jeg deler løbende om kurset her og på min IG, og det er en fuldstændigt overdrevet stor hjælp, når I videredeler info om kurset med jeres astro-interesserede venner og bekendte. Så kæmpe tak for det!
1:1 Sessioner＿ Jeg har lige præcist to tider tilbage i maj og så igen fra midten af juni. De her måneder kan være en dejlig årstid til læsninger, der handler om timing og retning, så man kan gå og gøre sig klar til alt det, der skal ske på den anden side af sommeren. Jeg har åbent for både nye og tilbagevendende klienter.
"You better kiss me, or else" er mig for tiden 🌋
Fed titel; Wisdom of Madness. Får lyst til at læse den bare pga. dén. Jeg læser altid flere bøger ad gangen, en slags arbejdsskade tror jeg. Er i gang med Skyggen af Gry af Viggo Bjerring, Telelepati – det æteriske legeme af Alice A. Bailey og This is Why You Dream af Rahul Jandial. Og så genlæser jeg At tjene øjeblikket – En lærlings almanak af Birgitte Kirkhoff. Aprilkapitlet er mit yndlings. Det handler simpelthen om, at vand er kærlighed og det er så smukt, at jeg bliver helt rørt.